
Genveje til gode oplevelser
Af Signe Rasmussen 27/02-2007
Web 2.0
Udviklingen på nettet går mod, det der i it-sprog kaldes, web 2.0. Hovedprincippet i web 2.0 er, at brugerne leverer indholdet til hjemmesiden.
Det store boom i blogs og communities er en del af web 2.0, og det samme er portalerne nævnt i denne artikel, som lader dig, læseren og brugeren, komme med indholdet.
Se en video om web 2.0.
Er du i tvivl om, hvor du skal invitere familien, kæresten eller vennerne ud og spise, så kan du hente inspiration på nettet. Flere portaler med brugeranmeldelser er dukket op, så du nu kan se hvor andre har haft en god aften og har oplevet noget særligt.
København
Mitkbh.dk giver dig brugeranmeldelser af alt fra biblioteker over biografer til barer. På et kort over København kan du se, hvor de forskellige steder ligger, og du kan finde alle de interessante steder i nærheden af dig.
En anden side, der giver dig overblikket over København, er kbh360. Her finder du også et interaktivt kort, hvor du kan klikke dig frem til lige det område, du er interesseret i.
Begge sider er drevet af anmeldelser fra brugere, så du kan læse, hvad andre synes om de forskellige steder. Hvis du selv kender et godt sted, kan du tilføje det, eller skrive endnu en anmeldelse af det, hvis det allerede er nævnt derinde.
Odense
Bor du på Fyn, kan du kigge for odensespiseguide.dk, hvis du vil have inspiration til et godt måltid. Der er primært anmeldelser fra de odenseanske restauranter og cafeer, men du kan også finde spisesteder andre steder på Fyn.
Spiseguiden for Odense giver dig også en oversigt over, hvad du ellers har af muligheder for en aften væk fra sofaen.
Århus
Mangospot.dk er århusianernes mulighed for at dele deres mad-oplevelser med andre. Her kan du finde anmeldelser af en god portion af de århusianske restauranter, cafeer og andre kulinariske steder.
Mangospot giver dig også anmeldelser af byens spillesteder og barer, så du er godt rustet til en hyggelig tur i byen, hvis der skal ske noget mere end bare at spise.
Hele landet
Selv hvis du ikke bor i en af de tre nævnte byer, kan du anmelde restauranter og læse andres anmeldelser. Spiseguiden.dk har fortællinger fra restauranter i hele landet, og du kan her få et overblik over restauranter i de forskellige landsdele.
På Spiseguiden kan du også bestille bord online til nogle af restauranterne.
Hjælp med at gøre TDC Online bedre
Hvordan vurderer du denne side?
DårligRedaktionen læser din kommentar, men besvarer den ikke.





